Janni Rahbæk

Min rolle hos Infolink Kurser

Jeg fungerer som sparringspartner, oplægsholder og rådgiver på dagholdene.                                                                                                                                                                   

 

Min start

Jeg indledte mit samarbejde med Infolink Kurser i 2006 og deltog, inden opstart af min egen virksomhed, på Iværksætterkursus, hvor jeg første gang mødte Jette Rasmussen. Min baggrund er IT branchen, hvor jeg gennem flere år har arbejdet for b.la. IBM i Irland, SAS i både Danmark og Norge samt Berlingske Tidende i København. 

 

Jeg elsker at arbejde med iværksættere!

Der er altid masser af energi og overskud at hente i arbejdet med udvikling af iværksættervirksomheder. Den typiske iværksætter er engageret og passioneret omkring deres idé(er), og det har en stor, smittende effekt. Med min erfaring kan jeg hjælpe med at gøre dem skarpere indenfor realisering af deres idéer, og effektivisering af deres hverdag, så de kan nå i mål med de planer de har. 
 

 

Fra mig til dig - som iværksætter

Husk at inddrage familien, og sørg for at planlægge fremadrettet – alene og sammen med familien.

Lad aldrig nogen fortælle dig, at noget ikke kan lade sig gøre – du er måske den første, det lykkes for!

Netværk med et formål og skab varige relationer.

 

Min virksomhed

Jeg blev selvstændig i 2005 – dengang med fokus på coaching og udvikling af mennesker. Mine fokus- og kompetenceområder i dag er primært: Network Marketing, Personlig Effektivitet og Branding via Sociale Medier.

I 2016 etablerede jeg Team-Up, der er et fællesskab for vores samarbejdspartnere i hele landet. Vores samarbejde og træning foregår primært via Facebook. Da vi startede, var vi 3 gruppeledere med tilsammen 2.500 medlemmer i vores individuelle grupper.  I dag er vi 50 gruppeledere med til sammen 15.000+ medlemmer i vores grupper.

Vi er i fuld gang med at lancere en international afdeling, som er planlagt til åbning senest i udgangen af 2018.

 
Ultimate Web A/S