Sanne Dollerup

Min rolle hos Infolink Kurser

I den tid jeg har arbejdet med Infolink Kurser, har jeg blandt andet haft fingrene i deres markedsføringsstrategi, grafiske design og tekstforfatning. Samtidig har jeg fungeret som kursusleder på Iværksætteruddannelsen. Nu er jeg tilknyttet som kommunikationsekspert, hvor jeg primært rådgiver om konceptudvikling, målgruppeforståelse og emotionel markedsføring.

 

Min start

I 2009 startede jeg som kommunikationspraktikant hos Infolink Kurser. Derefter startede jeg selv et reklamebureau, og i den forbindelse blev jeg tilknyttet som kursusleder og konsulent. 

 

Jeg elsker at arbejde med iværksættere!

Iværksættere er passionerede, inspirerende og ambitiøse. De går målrettet efter succes, og de lader sig aldrig nøjes.

 

Fra mig til dig - som iværksætter

  1. En god kommunikationsstrategi er altafgørende, hvis der skal være en målbar effekt af din markedsføringsindsats. Her finder du ud af: Dit koncept, dit budskab, din målgruppe, dine medieplatforme osv.
  2. Lær din målgruppe at kende, så du ved, hvad der motiverer dem. Når du ved det, så ved du også, hvordan du skal overtale dem til at købe dit produkt.
  3. Vi mennesker træffer beslutninger, baseret på, hvad der føles rigtigt. Derfor skal du kommunikere emotionelt (følelsesmæssigt) til din målgruppe. Det gøres typisk gennem sanserne.
 

Min virksomhed

Jeg blev selvstændig i 2009, hvor jeg startede reklamebureau sammen med to medstuderede. Vores mål var at opbygge en kundedatabase i løbet af studietiden, så vi kunne starte som selvstændige umiddelbart efter endt studie. Det lykkedes heldigvis, så jeg arbejdede på fuld tid i reklamebureauet i et år.
Herefter blev jeg opfordret til at søge en ph.d. på AAU i ”Strategisk markedsføring”. Det besluttede jeg mig for at søge, så jeg har nu været i gang med min ph.d.-afhandling i to år. I forbindelse med min forskning har jeg valgt at starte designbureauet Proemotion, hvor jeg primært rådgiver butikker og webshops i strategisk markedsføring, konceptudvikling og kundeadfærd. Proemotion er et designbureau med fokus på retailing og shopping. Jeg kan fortælle, hvorfor dine kunder køber, hvad de vil have, og hvordan du giver dem det. 

Derudover er jeg medstifter af Kundemagneterne, hvis særlige styrke er, at vi kombinerer den nyeste forskning med konkret praksiserfaring – og det er derudfra, at vi har udviklet de kundemagnetiske metoder. Det giver en stærk sammensætning af testede redskaber, som er lette at bruge, og som giver mærkbare resultater.

Se mere om, hvad Kundemagneterne laver - på kundemagneterne.dk

 
   
   
Ultimate Web A/S